Invitation til event: Europas Energifremtid: Hvordan bygger vi en bæredygtig fremtid fri for Putins gas?
Tidspunkt: Lørdag d. 16. november 11:00-15:30
Sted: Hotel Comwell – Aarhus
Offentlig begivenhed
Vi inviterer dig til en spændende konference, hvor vi tager fat på de store spørgsmål om Europas energipolitik og dens betydning for både klimaet og borgernes livskvalitet. I en tid, hvor både sociale og miljømæssige udfordringer kræver handling, er målet klart: Vi skal finde løsninger, der sikrer en bæredygtig og socialt retfærdig energifremtid.
- Energipolitik ER boligpolitik - Når energi bliver en social nødvendighed: Det er nødvendigt med energirenoveringer af Europas bygninger for at nå i mål med den grønne omstilling. Men det skal ske på en måde, hvor regningen ikke ender hos lejeren eller ejeren af boligen. Kort sagt går energipolitik og boligpolitik hånd i hånd. Hvordan lykkes vi med det? Henrik Møller (S), Anders Jørgensen, Synergi og en repræsentant fra Vedvarende Energi Aarhus.
- Geopolitik og energi – Europas vej ud af russisk gas: Vi står ved en afgørende geopolitisk skillevej. Hvordan kan vi frigøre os fra afhængigheden af russisk gas og fossile brændsler uden at skabe nye afhængigheder fra andre udemokratiske aktører? Hvordan beskytter vi Europas grønne teknologier? Og virker sanktionerne overfor Rusland. Niels Fuglsang (S), Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling, Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa og Helene Bille Albrechtsen, Director for Energy & Resources Rasmussen Global.
- Vejen mod 2040 – Hvordan når vi de ambitiøse klimamål?Med EU-Kommissionens mål om en 90-95% reduktion af drivhusgasudledninger inden 2040 står Europa foran store udfordringer. Skal vi sigte endnu højere? Vi vil diskutere, hvordan de vigtigste sektorer kan bidrage, og hvordan vi kan sikre, at de grønne politikker, der allerede er vedtaget, bliver ført ud i livet i alle medlemslande. M. Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi, Niels Fuglsang (S), Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa
Program:
11:00-11:10 - Velkommen
11:10-12:15 - Energipolitik ER boligpolitik - Når energi bliver en social nødvendighed
12:15-13:00 - Frokost i Restaurant V
13:00-14:00 - Geopolitik og energi - Europas vej ud af russisk gas
14:00-14:30 - Kaffe- og kagebuffet i fællesområdet – Politisk markedsplads
14:30-15:30 - Vejen mod 2040 – Hvordan når vi de ambitiøse klimamål?
15:30 - Tak for i dag
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Socialdemokratiet, Rådet for Grøn Omstilling og Vedvarende Energi.
Link til tilmelding: https://www.tilmeld.dk/europasenergifremtid