Jeg hedder Niels Fuglsang, og jeg blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019 for Socialdemokratiet. Jeg er vokset op både hos min mor i Næstved og hos min far i Thy med brødre og søstre - og hund og kat. På min fars gård i Thy også med grise og køer.
Hver sommer cykler jeg sammen med gode venner rundt i Midtjylland for at få midtjyderne i tale om EU politik, hvordan EU kan føre an i den grønne omstilling og særligt, hvordan midtjyske løsninger kan bidrage hertil.
Jeg har nu samlet cyklet mere end 1000 km, siden jeg blev valgt ind for at tale med midtjyderne om mit arbejde i Europa-Parlamentet og for at høre, hvad de har af tanker og ideer, som jeg kan tage med mig i mit videre arbejde.
Det er en skøn sommertradition og vi er altid glade for at se nye ansigter. Vil du være med?
I Europa-Parlamentet er jeg chefforhandler på en rapport, som skal klargøre Parlamentets syn på brugen af skattely og foreslå konkrete initiativer til at forhindre dette. Rapporten er netop afleveret, og skal nu forhandles med de øvrige grupper i Parlamentet. Foto: Simon Læssø
I oktober sidste år blev det endnu engang klart, at visse mennesker i toppen af vores samfund bevidst omgår nationale skatteregler og placerer deres penge i skattely.
Energipriserne på tværs af Europa har henover sommeren sat nye rekorder, og nu har Putin besluttet at lukke Nordstream 1-gasledningen til Europa. Det rammer mange husholdninger og virksomheder hårdt og skaber bekymringer for vinteren.