Niels Fuglsang, Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg forestiller mig champagneflaskerne poppe i den danske banksektor disse uger.

For imens de fleste danskere har oplevet priserne og deres låneomkostninger stige, ja så tjener bankerne styrtende med penge.

Vi ser det ene rekordregnskab efter det andet blive præsenteret. Storbanken Nordeas overskud fra 2023 ligger på 36,8 milliarder kroner, mens Danske Bank kunne præsenterede det største overskud i deres 153-årige lange historie på 21,3 milliarder kroner. Det er groteske summer, som for mig vidner om, at noget ikke stemmer.

Hovedårsagen til, at bankerne kan holde fest, mens kunderne sparer, er de seneste års rentestigninger. For mens bankerne har benyttet lejligheden til at sætte renterne i vejret for udlån - for eksempel til bolig - ja, så er indlånsrenten ikke fulgt med. Altså den rente man som kunde får for at have sine pengene stående i sin bank.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at bankerne på stribe kan skabe så stor profit, på hvad der skulle være et konkurrencefyldt marked.

Bankernes enorme overskud vidner for mig om, at noget er galt. Havde konkurrencen fungeret optimalt ville forbrugerne i danske banker søge mod bedre tilbud i andre banker. For at holde på kunderne ville bankerne være nødt til at sænke gebyrer eller øge indlånsrenten. Det vil de kunne gøre, så længere der er penge at tjene på den enkelte kunde. I praksis er det bare ikke det, vi ser ske. Bankerne sænker ikke gebyrer eller hæver renten. De holder fast i det høje niveau og skovler penge ind.

Jeg mener, at tiden er kommet til at overveje politiske handling på dette område. Forbrugerrådet Tænk har også været ude og sige, at noget er galt, når det gælder konkurrencen i banksektoren.

Og nej, det er ikke fordi jeg har noget imod, at folk eller virksomheder tjener penge. Men det skal skyldes talent, hårdt arbejde og flid. Ikke gunstige markedsvilkår for branche, der kan tjene fedt på deres kunder, uden at man som forbruger kan gøre hverken fra eller til.