Jeg har en række mærkesager, som jeg gør alt for at få med i de politiske beslutninger.
Læs mere om dem her.
Klimakrisen er vores tid største udfordring. Planeten bliver varmere og varmere, isen smelter og vejrforhold ændrer sig. Det er en bunden opgave at omstille den måde, vi lever på i dag til at være mere bæredygtig og grøn. Det skal ske gennem massive investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering. Og det skal gå stærkt, for tiden er ved at rende fra os.
Det har jeg kæmpet for i Europa-Parlamentet ved blandt andet have været chefforhandler for direktivet om energieffektivisering. Et direktiv der betyder at EU i 2030 skal spare 100 millioner tons olie hvert år i. Det skal blandt andet ske ved at flere bygninger skal energirenoveres hvert år og datacentre skal kobles på fjernvarmenettet, så vi kan bruge overskudsvarmen til at varme vores huse op i stedet for at fyrre for gråspurvene. Det er godt for klimaet og dårligt for Putin, for sådan kan vi gøre os uafhængige af hans gas.
Vi skal også passe meget bedre på vores fælles natur, end vi gør i dag. I Danmark har vi eksempelvis set, hvordan åer og fjorde er tømt for liv primært på grund af kvælstofudledninger fra landbruget. Et landbrug, der fylder over halvdelen af Danmarks samlede areal.
Over 80% af EU's naturområder er i dag i dårlig stand. Det er intet mindre end en katastrofe. Derfor kæmper jeg med mine kollegaer i Europa-Parlamentet for en naturgenopretningslov der kan genoprette den natur som i dag lider overlast.
Virksomheder og rige mennesker der flytter deres indtjening og formue over i banker i lande, hvor skatten er tæt på nul koster samfundet utrolige summer hvert år. Faktisk estimerer Europa-Parlamentet[1], at skatteunddragelse fra virksomheder årligt koster medlemslandene i EU op mod 190 milliarder euro i manglende skatteindtægter. Penge der skulle være blevet brugt på investeringer i klima, uddannelse og velfærd. Det kan ikke være rigtigt, at nogle af verdens rigeste personer og virksomheder som eksempelvis Elon Musk eller Amazon tjener mia. af kr. og betaler ingen eller uproportionalt lidt i skat.
Det kæmper jeg for at gøre noget ved. Blandt andet igennem mit arbejde som chefforhandler på Europa-Parlamentets rapport om skattelyskandalen ”Pandora Papers”, der er det største læk af dokumenter fra finanssektoren nogensinde, og som viser hvordan politikere og rige mennesker gemmer formuer i skattely. Her leder jeg arbejdet omkring, hvilke initiativer og lovgivning vi bør indføre i EU for at stoppe svindlen. Et af de forslag, jeg sammen med mine kollegaer er kommet med, og som der nu er indgået en international aftale om, er at indføre en international minimums selskabsskat. Derudover ønsker jeg også at indføre regler for øget gennemsigtighed i banksektoren, så man ikke længere kan gemme sig bag en lang kæde af skuffeselskaber.
Foto: Peter Emil Witt
[1] https://www.europarl.europa.eu/legislative-train/theme-deeper-and-fairer-internal-market-with-a-strengthened-industrial-base-taxation/file-quantification-of-the-scale-of-tax-evasion-and-avoidance
Vi skal ikke acceptere, at dyr lider og bliver behandlet komplet uværdigt til gavn for os mennesker. Derfor kæmper jeg blandt andet i Europa-Parlamentet for at indføre en 8-timers grænse for lange dyretransporter på de europæiske landeveje.
Jeg ønsker også, at stoppe dyreforsøg i forbindelse med udviklingen af kosmetik. I dag findes der andre metoder til at teste, om kosmetikken er sikker på, og derfor mener jeg ikke, der er nogen grund til at blive ved med at lade dyr lide under udviklingen af nye kosmetiske produkter.
Og jeg arbejder for at indføre, at vi kan få en lov, der udfaser bure i landbruget, så svin ikke skal fikseres og høns ikke skal spærres inde i små bure og leve deres liv som maskiner kun med det formål at producere æg til os. Det skal stoppe. Lad os få burene ud af landbruget.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Nedenfor finder du et udvalg af afsnit fra min podcastserie "What's left". Find de resterende episoder på Spotify eller Apples podcast app.